Forhuds - forsnævring

Forhudsforsnævring


Forhudsforsnævring skyldes en skrumpning eller ardannelse yderst på forhuden, således at forhuden ikke kan trækkes tilbage enten i slap eller erigeret tilstand.

 

Får du blodfortyndende medicin eller spiser du fiskeolie skal du pause med dette i 3 dage før operationen.

 

Operationen foregår i lokalbedøvelse, som anlægges rundt om penisroden.

Man afskærer den del af forhuden, som er forsnævret eller arret.

Der sys med tråd, som forsvinder af sig selv, men kan fjernes, hvis den generer efter 1 uge.

Dagen efter operationen skal forbindingen skiftes enten her på klinikken eller hos egen læge.

 

Det tilrådes at sørge for at blive transporteret hjem.

 

I regelen opstår der lidt hævelse af det opererede område. Man bør holde sig i ro de første dage.

 

Smerter efter operationen kan i regelen klares med håndkøbsmedicin som Panodil eller Kodimagnyl.

Det anbefales at bære støttende underbenklæder de første dage efter operationen. Man kan bade dagen efter, skyl kun med lunkent vand på det opererede område, ikke sæbe! Endvidere anbefales det at smøre med Klorhexidin creme på det opererede område.

 

Komplikationer: I sjældne tilfælde kan en ny operation blive nødvendig Infektioner er sjældne.

 

Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte klinikken i telefontiden på telefon 6613 4706.

Telefontid dagligt fra kl. 08.30 - 9.30 og fra kl. 10.00-12.30. Fredag lukket.



   dag  d.         /           kl.

Operation

   dag  d.         /           kl.

Skiftning/sårkontrol

   dag  d.         /           kl.

Fjernelse af tråde

Kirurgisk klinik

Odense



©  Siden 1. oktober 2018 indehaver af Kirurgisk Klinik Odense: Jesper M. R. Nielsen